Skriv lige først!

Pipe Major Tue Johannesen.

Af Tue Johannesen

Jeg kan slet ikke få armene ned! Nu er bandet endelig sammen igen – altså helt rigtig, fysisk sammen –  ikke bare på zoom, og det er fedt! Vi skal lige have banket det værste rust af og givet piberne lidt kunstigt åndedræt. Så skal det nok blive rigtig godt. Vi startede stille og roligt op med 13 pipers, 2 sides, 1 bas og 1 tenor, og når resten kommer ud af starthullerne, kommer vi op på 18 pipers, 7 sides en bas og tenor.

På øv-siden så er Alden Biesen i Belgien aflyst, som vi ellers havde set frem imod og glædet os til, men til gengæld har vi besluttet at afholde en koncert i forbindelse med vores 50 års jubilæum sidste år. Det bliver den 18. september i år, så sæt kryds i kalenderen. Samtidig har vi besluttet at lufte både piber, trommer og skottetøj på en endnu ikke bestemt dag i løbet af sommeren.

Vi har også haft fornøjelsen af et par gæstespiller på zoom, som skulle have været med i Belgien, men nu bliver det så til koncerten og forhåbentlig Belgien næste år. Det er Gustaf og Ulf fra Stockholm og Claus og Tommy fra Fyn, samt Bernard som er fast gæstespiller, når han er i landet.

Kik endelig forbi vores øveaften en tirsdag aften, hvor vi spiller udenfor ved Valby Hallen fra kl 19.00. Skriv lige først, så I ikke kommer forgæves.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*