Sådan kan du gå frem, når du stemmer dine droner

Skrevet af: Tom Harboe

 

Her følger 2. artikel om hvordan du kan få din sækkepibe i stemning.

 

I lighed med stemningen af chanteren, gælder det om at systematisere processen, når du skal have styr på dine droner. I forrige nr af Lyngtidende beskrev jeg, hvordan du kunne gå frem, når du skal have styr på chanterens 9 toner. Denne artikel beskriver processen du kan følge, når du skal have sækkepibens 4 enheder (3 droner og 1 chanter) samstemt til et samlet hele. Og ligesom jeg tidligere har gjort, må jeg her igen understrege, at det er afgørende for et godt resultat, at du har styr på, hvordan du blæser i din pibe. Mere om det senere.

Der er grundlæggende 3 forskellige metoder at stemme sine droner på, og jeg vil her gennemgå dem alle:

 

1. Byggemand Bob-metoden
2. Den klassiske metode som 99 % af alle pipers benytter
3. Blærerøvsmetoden 

 

Byggemand Bob

Denne metode er velegnet, hvis du har behov for at få helt styr på, at dine droner er afstemt til chanteren, og hvis det samtidig distraherer dig at stemme, med flere droner kørende samtidig.  Strategien går ud på at starte med en enkelt drone, hvorefter man så at sige bygger de andre 2 droner på, med udgangspunkt i den første drone. 

1. Sluk basdronen og den midterste tenordrone. 
2. Stem den tilbageværende drone til din perfekt indstemte chanters lave A  (se evt. artikel om stemning af chanteren i forrige nr. af Lyngtidende)
3. Aktiver basdronen og stem den til tenoren mens du spiller højt A.
4. Sluk derpå basdronen og aktiver den 2. tenordrone, som stemmes til den 1. tenordrone mens  højt A spilles. 
5. Aktiver basdronen og vupti; du har 3 droner der stemmer indbyrdes sammen, og også sammen med chanteren. I hvert fald i teorien.

Undlad venligst at afspille E mens du skruer på dronerne. Dels er tonen E en langt mere kraftfuld tone end det høje A. E  kan derfor virke distraherende, og dels lyder E en hel del mere falsk end det høje A, når tonen afspilles uden at bundhånden er placeret på chanteren, da denne jo er beskæftiget andetsteds. Og hvem gider at bruge sit liv på at lytte til falske toner mere end højst nødvendigt? Det er vigtigt, at chanteren afgiver lyd når der stemmes droner, men den skal jo samtidig forstyrre så lidt som muligt.    

Fordelen ved Byggemand Bob-metoden er som nævnt, at man bryder opgaven ned i mindre bidder og isolerer den drone, der skal stemmes.  

Ulemperne er dog til at tage at føle på, hvorfor Byggemand Bob-metoden bør betragtes som en rampe, eller et midlertidigt ophold  – en trænings- og læringsplatform – i dine bestræbelser på at kunne mestre den klassiske metode. 

Dine droner skal nemlig behandles på samme måde som din partner, der kommer træt og en smule gnaven hjem efter en lang og hård arbejdsdag; opmærksomt, nænsomt, og uden unødvendige afbrydelser i den lyd- og talestrøm, der måtte komme. Det skyldes, at Byggemand-Bob metoden medfører en hel del slukken og igangsætning af dronerne, og det er derfor min erfaring gennem mange års ægteskab og musikliv, at det færdige resultat med denne metode aldrig bliver helt så tilfredsstillende, som man kunne ønske sig. 

Der bør altid tilstræbes en så ensartet og ubrudt luftgennemstrømning gennem instrumentets reeds som overhovedet muligt for at sikre, at droner og chanter holder stabiliteten. Her er den klassiske metode langt mere anvendelig.      

 

Den Klassiske 

Når denne metode anvendes, slukkes kun den ene tenordrone, og de 2 resterende stemmes, hvorefter den slukkede drone aktiveres igen og indstemmes.

 

1. Sluk den midterste tenor

(Skal det være den midterste? Ja, det skal det, da det qua dens midterplacering og afstand til dit venstre øre er lettere at indstemme med de 2 andre, når disse er stemt færdige.) 

1. Stem basdronen til tenoren

(Her må du gerne lægge dig lidt i selen, for hvis ikke basdronen er stemt ret nøjagtigt til tenoren, vil det skabe vanskeligheder senere i processen, når den 3. drone skal stemmes.)  

Nu har du et samlet dronelydbillede vha. disse 2 droner. Du skal nu kontrollere, om de stemmer med chanteren. Hvis de ikke gør, så

1. Juster på tenorens toneleje
2. Stem bassen til tenoren (igen)
3. Tjek med chanterens pitch (igen)
4. Bliv ved med punkt 3 – 5 indtil den sidder lige i skabet 
5. Aktiver derpå den slukkede midterste tenor, og indstem den med de 2 andre.  
6. Dine droner er nu klar til at vinde Glenfiddich på Blair Castle. Så mangler du bare alt det andet, du skal have styr på til den lejlighed.

 

Hvis teorien ikke passer med virkeligheden? – svaret er god blæsning

Det kan forekomme – faktisk ret ofte – efter man har stemt dronerne så ganske nydeligt, at de alligevel ikke  stemmer lige så godt, når man begynder at spille en melodi, som da man for få sekunder siden stod og stemte dem. Det kan skyldes flere ting, som fx at piben endnu ikke er helt varm og stabil, eller på grund af ét eller flere ustabile reeds. Men ganske ofte er det blæsningen der her kan drille. Endnu engang skal det derfor understreges, hvor vigtigt det er, at være bevidst om den måde man blæser på. Den typiske fejl er, at man ubevidst kommer til at ændre på blæsetrykket når man begynder at spille, hvilket omgående vil sætte sig i instrumentet; Enten vil dronerne indbyrdes ikke længere stemme, eller også vil der opstå manglende sammenhæng mellem dronepitch og chanterpitch. En kombination af alle disse faktorer er desværre også en mulighed. 

Tonerne på chanterens tophånd er ofte de toner, der er mest følsomme overfor blæsetrykket, og det er derfor ved at lytte til disse toner, at det er lettest at opspore, om man blæser korrekt. 

Øvelse:

1. Spil et laaaangt lavt A. 
2. Gå derefter hastigt direkte op på det høje A. Det er her vigtigt, at du undlader at spille ét eller andet smart på din vej op til det høje A. 
3. Du vil nu ud fra lyden fra dit høje A kunne afkode, om du blæser med det rette tryk. Rigtig mange vil komme til at slappe af mens det lave A spilles, og blæse med et for lavt tryk. Det høje A vil derfor lyde flat (forudsat, at det høje A er indstemt korrekt fra begyndelsen, naturligvis) 
4. Gentag øvelsen, men i stedet for blot at spille det lave A som beskrevet i punkt 1, skal du nu fedte lidt rundt med tonerne på hovedsaglig bundhånden. Spil fx 1. linje af Green Hills, og gå derefter op på det høje A. Hvis højt A denne gang lyder ok har du nu afsløret dig selv i at hæve trykket når du spiller en melodi. Du blæser dermed kraftigere.

Denne øvelse kan give dig et fingerpeg i retning af, hvordan du blæser i forskellige situationer. Men du bør vænne dig til altid at lytte efter om du blæser korrekt, i enhver spillesituation du måtte befinde dig i. Det kunne fx. være, når du spiller en melodi du endnu ikke kan huske helt udenad, en melodi du finder vanskelig, hvis din PM eller andre afguder står og lytter til dig, eller hvis dit band spiller i konkurrence. Det kan selvsagt være vanskeligere at høre, hvis du står i et pipe band der måske ikke stemmer så vældig godt. Her må du belave dig på sin mavefornemmelse og den blæsning, der (forhåbeligt) med tiden bliver automatiseret efter mange timers fokusering på korrekt blæsning. Selvom det kan have sine ulemper i andre sammenhænge, vil det være en fordel her også at spille på et reed med en hårdhedsgrad, der ikke lader sig påvirke af et hvilket som helst skævt lille vindpust fra din side.            

Hvordan skal jeg aktivere en drone, jeg har slukket?

Som nævnt tidligere, og som enhver vil vide der har overværet en solo sækkepibekonkurrence, skal man så vidt muligt undgå at afbryde sin sækkepibe, men forsøge at holde den gående i ét langt flow – også når der stemmes – for at understøtte instrumentets stabilitet. Når en drone skal aktiveres bør man derfor ikke stoppe hele sækkepiben, men blot “poppe” dronen i gang med en finger, mens man slækker så lidt som muligt på blæsetrykket. Jeg har selv tillagt mig den vane, via en lille bevægelse med armen at aktivere dronen igen helt uden at røre ved den. Fordelen er her, synes jeg, at tiden hvor chanteren sætter ud er meget kortere, end når man bruger fingeren på dronen og slækker på trykket. Og så er man tilmed fri for at famle rundt på sit instrument, hvilket for mig virker forstyrrende på flow og koncentration. Men vi er – indrømmet – nok helt nede i petitesserytteriet her.          

 

Blærerøven

Ved at benytte denne metode slukkes ingen droner på noget tidspunkt, og du vil derved kunne skabe helt optimale betingelser for instrumentets stabilitet. Det forudsætter dog, at du kender dit instrument rigtig godt og har kendskab til, hvordan hver enkelt drone plejer at reagere. 

Som navnet antyder, har jeg altid fundet det imponerende, at se pipers kunne håndtere alle 3 droner på én gang. Men som så meget andet viser det sig, når man kradser lidt i overfladen, at med den rette systematiske opbyggelige fremgangsmåde er det ofte lettere at håndtere, end det umiddelbart ser ud, og knapt så uoverskueligt. 

Hvis problemet er, at dronerne står fint sammen indbyrdes, men ikke korresponderer med chanteren, kan du blot gå direkte til punkt 6 nedenfor. Men hvis problemet er, at du oplever en svag uro i dine droner, kan du gå frem således:  

1. Vælg den tenor, du har erfaring med er mindst stabil, og forsøg at synkronisere den med den anden tenor. Bliver uroen mindre i det samlede dronebillede er du på rette vej. Men hvis du ikke oplever en forbedring, er det nok bassen, der er problemet. 
2. Stem tenoren tilbage på plads igen, og stem herefter bassen
3. Kommer bassen på plads, skal du igen rette din opmærksomhed på, hvad der foregår blandt tenorerne. Du må derfor tilbage til dem og høre, om de kan forbedres, da tenorerne nu er blevet lettere at identificere uden forstyrrende svingninger fra bassen.  
4. Hvis forbedring af tenorerne opnås, er bassen på samme måde lettere at identificere, og du kan nu efterjustere den.  
5. Og sådan må du justere frem og tilbage, indtil du har krabbet dig ind på et tilfredsstillende resultat.   
6. Nu har du “samlet” dine droner og du kan nu kontrollere, om de står korrekt til chanteren. Hvis ikke, må du arbejde dig igennem dine droner på ny. Nu behøver du blot ikke at starte med den mest ustabile drone, men fra den yderste tenor.  

 

Hvis du har prøvet Blærerøven vil du hurtigt opdage, at den metode nemt kommer til at udvikle sig til en hel del fiflen frem og tilbage mellem dronerne, og før du er færdig, er du formentlig  blevet helt udmattet. Blærerrøven er derfor fin, hvis det blot er minimale korrektioner der skal foretages, hvis du har tiltro til, at din blæsning ikke driller dig, og hvis du har en fornemmelse for, hvilke(n) drone(r) der ikke stemmer. Hvis ikke du har det, er det hurtigst muligt tilbage til den klassiske metode. Men hold dig ikke tilbage for at benytte Blærerøven som en træning af dit øre og din blæsning. Men gør det på tidspunkter, hvor andre folk ikke venter på, at du skal blive færdig. 🙂 

Jeg har set Den Klassiske metode anvendt på alle niveauer. Da jeg sidste år overværede en solokonkurrence for verdens absolut bedste solospillerere, startede de alle ud med Blærerøven mens instrumentet kalibrerede til rumtemperaturen. Hvis dronerne skulle justeres mere end blot næsten ingenting, gik de straks over til Den Klassiske metode. En enkelt eller 2 af spillerne havde så stabile droner, at mit bedste skøn var, at de kun benyttede Blærerøven som fake for at dulme nerverne og få tiden til at gå, indtil de var sikre på, at instrumentet ville forblive stabilt. 

Og nu vi er ved dronerne vedhæfter jeg her til sidst et link til en video af og med Jori Chisholm der taler om gode dronereeds, god dronelyd, vedligehold og meget mere. Jori har spillet med SFU i mange år, og bruger i dag meget tid på at undervise (se BagpipeLessons.com), udarbejde nyttige videoer, og arrangere on-line konkurrencer. 

 

God fornøjelse med dine droner!

/Tom