14 til stede, én fuldmagt
Dagsorden ifølge vedtægter:
Valg af dirigent og referent
Bestyrelsen foreslog Karin som dirigent, – og hun blev valgt med applaus. Karin erklærede Generalforsamling som rettidig indkaldt.
Bestyrelsen foreslog Bente A som referent, og hun blev valgt.
- Formandens beretning (v/Greg), se bilag.
Regnskabsaflæggelse for 2022 (v/Peter)
Det kan som en kuriositet bemærkes, at bandet stadig får gode Royalties for et engagement i TV i 1970. Se bilag. Regnskabet enstemmigt godkendt.
Indkomne forslag, ingen indkomne forslag
Kontingentfastsættelse og fremlæggelse af budgetforslag
Bestyrelsens budgetforslag 2023. Heraf fremgår det, at kontingentet foreslås, fastholdt på 100 kr. pr. måned for aktive og 100 kr. pr. år for passive. En forøgelse af udgift til trommetilbehør fra 5.000 til 15.000 kr blev foreslået og budgettet vedtaget med denne rettelse, se bilag.
Valg af bestyrelse, suppleant, revisor og revisorsuppleant
Piper repræsentant, Bente A valgt
Drummer repræsentant, Erik valgt
Første bestyrelsesmedlem, Greg valgt,
Andet bestyrelsesmedlem, Peter valgt
Greg valgt som Formand
Suppleant: Søren valgt
Revisor Bjarke Scharff valgt
Revisorsuppleant Paul M valgt
Besættelse af orkestrets andre poster.
Uniformsforvalter, Tom G har Generalforsamlingens opbakning og anerkender hans store arbejde med dette.
Facebook administrator: Generalforsamlingen ser meget gerne Tue på denne post
Webmaster: Erik vil gerne tage fat på dette arbejde. Tak til Erik, for både at engagere sig i dette og lade sig vælge som Drummer repræsentant.
Eventuelt
Greg fremviser Bandets nye logo til orientering, – Erik har konstrueret det, tro mod det forrige, og Bandet siger Erik en stor tak. Vi har stadig nye badges til Piper covers, og det ændres der ikke på.
Peter vejrede stemningen for, at vi begynder at dele ud af Poloshirts og cd-er fra vores lager. Det bliver positivt modtaget.
Æresmedlemmer: lige nu kan vi opsummere, at Tom Harboe og Paul Martin Holm er Æresmedlemmer, – Generalforsamlingen opfordrer til, at bestyrelsen arbejder på en opgørelse over, hvem der har været Æresmedlemmer igennem årene, – og ser på, hvordan og hvorfor æresmedlemmer fremover udnævnes. Det blev nævnt, at dette ikke skal være en del af Bandets vedtægter, men besluttes i bestyrelsen i hvert tilfælde.
Referatet godkendt:
Dirigent Karin Kell Nielsen Formand Greg Aggs Piper repræsentant Bente A S Andersen
Drummer repræsentant Erik Martiny 1. Bestyrelsesmedlem Greg Aggs (formand)
- Bestyrelsesmedlem Peter Ulrik Scheel
Formandens, Greg Aggs, beretning 14. marts, 2023
Efter Corona kunne bandet komme tilbage til den sædvanlige træning i Hvidovre og de online tiltag lært under pandemien blev fortsat udnyttet til bestyrelsesmøder på Zoom samt til deltagelse i ugentlige træning hvor bl.a. Michael, Claus og Tine udnytter muligheden.
Foråret gik med at træne op til en god præstation til DM i Bjerre Kr. Himmelfartsdag (i øsregnvejr), og i starten af juni deltog bandet igen på Kastellet til Copenhagen Pipe Band Gathering. CPBG bliver bedre og bedre hvert år, både for de deltagende bands og for publikum, som får forklaringer imellem indslagene om de forskellige bands plus to gange oplevelsen af Massed Bands. Fælles grill arrangeret af Kommandanten, gratis for deltagende, er også en festlig afslutning på en fin eftermiddag for deltagerne. Kommandanten tilbyder nu overnatning for tilrejsende, så der er ingen grund til ikke at deltage.
Vi har ikke spillet til arrangementer som Band siden juni sidste år. HAC 2022 og Stouby ´23 konkurrence blev begge aflyst, men Bandet er i gang med at forberede repertoire og træn til Peine ved Hannover i maj, Kastellet i Juni og Belgien i september.
Det er fortsat Tue Johannesen, Pipe Major, og Karin Kell Nielsen, Leading Drummer, som står for den musikalske ledelse. Vi ser frem til at drøfte deres nye forslag til tiltag til bandets fremtids- og værdigrundlag. Skiftende, eksperimenterende pædagogik med brug af metronom til både individuel træning og som samlet Piper gruppe har sat fokus på nøjagtigt sammenspil. Brug af sociale media via Facebook holder vores venner orienteret om bandet med hyppige musikalske opslag fra tirsdagstræningen.
Bestyrelsens arbejde er præget af kompetente, initiativrige medlemmer, og selvom vi mistede Peter som Formand sidste år og Bente som Social Minister for nylig, fungerer samarbejdet fremragende. Tom Gilbert koordinerer uniformsudvalget med bl.a. indkøb af nye kilte, der skal dække vores behov plus nye flashes og veste for at udskifte de meste slidte dele. Tak til Lisbeth for at hjælpe med levering af de nye veste.
Vi glade for at sige velkommen til flere nye medlemmer, Casper Andersen er startet som Piper, og i tromme sektionen Michael Larsen på Bass og Camilla Christensen på Tenor. Det er dejligt, når vi oplever en forstærket Basgruppe, Trommesektion og Pipergruppe, – vi kan aldrig blive nok 😊 Lasse Staal og hans søn Nicolas, Kim Sørensen, Piper, og Marie Vinter på Bas har i det forløbne år desværre forladt bandet.
HUSK, at forhenværende Pipers og Drummers ALTID er velkomne i Bandet, – også selvom jeres besøg er sjældne, – vi er her, og vi øver hver tirsdag fra kl. 19, og vi har også lørdags træningspas – Trommerne lidt flere end Pipers.
Idet Bandet består af en gruppe med mange forskellige kompetencer og erfaringer, kan vi fint supplere hinanden.
Der er fortsat en fantastisk hardware backup fra Ralph til lyden, og vi fik for nylig gavn af grafik design assistance fra Erik med justering af bandets logo i forbindelse med, at vi skal have nyt skind og logo på vores Bas tromme.
Med flere tidligere Pipe Majors til stede, er der altid kompetent, musikalsk ledelse til træning.
Bagsiden er, at vi er en uddødende race (vi bliver ikke yngre) og fornyelse med nye Pipers og Drummers er en udfordring. Også netop derfor bliver vores fremtids- og værdigrundlag ekstra vigtig.
Vi har sluttet året med en meget fin sen julefrokost sidst i januar i Bentes Andelsboligforenings fælleslokale og ser frem til at komme ud og spille på græs igen, – bag Valby hallen.
Greg Aggs, Formand
Be the first to comment