Skrevet af: Camilla Christensen, tenor trommeslager
Da Bente på vores første aften i Peine på ”Asparages restauranten” spurgte om jeg ville skrive om bandets tur til Peine sagde jeg straks ja. Det kunne være sjovt at skrive om turen set fra et helt nyt medlems perspektiv. Vi snakkede om at det ikke behøvede at være en præcis og detaljeret beskrivelse af hele turen fra vi satte os i bilerne og dog mod Tyskland, men mere en personlig beretning. Men jeg vil nu alligevel starte beretningen fra Københavns hovedbanegård. Her samlede jeg to bandmedlemmer op, Erik og Melody. Vi var klart bilen med det laveste aldersgennemsnit, nemlig 33.33.
Stemningen var god fra start. Jeg havde sat en playliste på, som er meget alsidig og som dækker over numre jeg har hørt siden jeg var helt ung og festede med mine venner i Jærgersprisgarden. Jeg stoppede med at spille marchtromme der, da jeg var 19 i 1996. Garden er for længst nedlagt men jeg har mange gode minder fra de utallige ture vi var på. Og nu var jeg på tur igen. Men denne gang med et nyt band. Et sækkepibeband. Det var en drøm der var gået i opfyldelse. Når jeg stolt fortæller folk at jeg har fået en ny hobby og at jeg spiller tenor tromme i et sækkepibeband får jeg nogle sjove reaktioner. De fleste synes det er sejt, men de er også ret overraskede. Kan man gå til det? Og jeg får næsten altid spørgsmålet: Hvad har fået dig på den tanke? Svaret er at jeg engang i min gardetid mødte et sækkepigeband og blev fascineret. I mange år (min mand mener i hvert fald 20 år!) har jeg snakket og drømt om at starte i et sækkepibeband men det blev ved snakken. I november 2022 så jeg et facebookopslag fra Heathers Pipes and Drums, som annoncerede en besøgsaften og at de efterlyste trommeslagere. Og nu sidder jeg her i bilen. På vej til Peine Highland Gathering 2023 og glæder mig som et lille barn.
På de 4 måneder der er gået siden jeg startede, har jeg mødt en masse fantastiske mennesker og jeg føler mig meget velkommen i bandet. Det er det helt rigtige tidspunkt jeg er startet i Heathers på. Bandet har ikke været til internationale konkurrencer i 10 år. Alle 17 deltagere er spændte og vi har øvet os meget. Vi har især øvet os på to nye jigs til vores Medley. Der bliver talt meget om dem, for det er meget tæt på konkurrencen at vi har udskiftet dem. For mig et alt jo nyt og de to jigs er dem jeg kan bedst.
De fleste ankommer torsdag aften og får sig en god schnitzel med en stor portion hvide asparges og dertil en pilsner fra de lokale bryggeri Härke Brauerei. Fredag formiddag øver bandet på græs for første gang i lange tider. Vejret er med os. Bagefter øver trommegruppen for sig selv i hottellets Bierstube og senere på eftermiddagen er vi på hotellets parkeringsplads. Vi øver at gå ind i cirklen. Det er ikke så nemt som man skulle tro. Fredag aften regner det en del men vi står op til tørvejr lørdag morgen og det bliver et helt perfekt vejr med sol og tørvejr og lune temperaturer omkring 18-20 grader. Vi er 18 bands der stiller op og der er kilte og sækkepibe musik overalt i parken hvor arrangementet foregår. Der er ølboder, hoppeborg, highland dancers og kød på pind. Der er mange tilskuere som ivrigt filmer og fotograferer os. Vi har vores egen steward, Chris, som styrer os med tysk præcision. 10 minutes to final tuning! Vi møder medlemmer fra Bragi og krammer. Når man har kilt på, er man venner også selvom man ikke kender hinanden. Det er fedt.
Jeg har fået indtryk af at der er en stærk øl (læs: druk) kultur i denne verden. Men vi er seriøse og drikker selvfølgelig ikke før konkurrencen er overstået. Jeg ser frem til det øjeblik men nyder hvert et minut og husker flere af noderne end jeg havde regnet med. Det går godt for os, men hvor godt? Vi har været gode engang og man kendte The Heathers Pipes and Drums. Men hvad med nu? Jeg havde ingen forventninger og havde ikke snakket med nogen om hvad de forventede. Nu stod vi der alle sammen til Massed Band og ventede på præmieoverrækkelsen. Vi fik ikke nogen placering til Marches grad 4. Men det gjorde Bragi. Nå. Så til MSR. Endnu en placering til Bragi. Ingen til os. Hmm. Men så kom vi til Medley i grad 3 og woop woop en 2. plads til os. Sådan. Det var vist meget godt. TUE, TUE, TUE blev der råbt imens Tue gik op og hentede vores velfortjente pokal. Og så fik vi sørme også en 3. plads i Medley i Open grade. Øllen kaldte og den blev nydt. Om aftenen blev dommernes ulæselige kragetær nørdet igennem på den græske restaurant. Greg, vores formand holdt en tale. Stemningen var god. Trommegruppen havde gået meget positive kommentarer i dommernes notater – hvad vi kunne tyde i hvert fald. Et sted står der ”Bas and Tenor playing nice and steady – well done”. Jeg er stolt. Godt gået Heathers og ros til Tue og Karin for den musikalske ledelse. Og et stort tak til Allan, som har skrevet noder rene for mig og øvet med mig. Uden dig var jeg ikke nået så langt på så kort tid. Til september tager vi til Belgien. Dette var bare opvarmningen.
Så hyggeligt med en beretning fra et nyt medlem i bandet. Sjovt – som forhenværende medlem – at høre, at der stort set ikke er noget, der har ændret sig siden 1970-2001, hvor jeg, i perioder, havde min tid i bandet dels som piper i gr.4 bandet og tenorspiller i gr. 2 bandet. Livet i pipe bandet har på mange måder påvirket mit liv og gør det heldigvis stadigvæk gennem de mange gode venskaber – jeg stadig har kontakt med. Kh Berit