Man skal bevare entusiasmen

v/Bente Andersen

Kære venner og medlemmer af Heather Pipes & Drums,

Det nye år 2024 er netop startet, og med det kommer tid til at reflektere over året, der er gået, og se frem mod nye eventyr. På Lyngtidendes redaktion er vi glade for at samle op på en sæson fyldt med musikalsk magi og et stærkt fællesskab, og give ny inspiration, så vi håber, I vil læse årets (lidt forsinkede) juleudgave med stor interesse.

I denne udgave kan du bl.a. læse et interview med Danmarks top piper (Grade 1 i Skotland)  Bernard, Tom Hs refleksioner over Belgiensturen, Paul M Hs tur til Griffin jubilæum og HAC, om stemning af trommer ved Anders Jensen samt PM Tues og LD Karins refleksioner over sæsonen, der er gået og sæsonen, der kommer. Derudover kan du nyde nogle stemningsfulde billeder. 

Det har været en sæson, hvor vi har oplevet en utrolig aktivitet i vores band. En ny konstellation med niveaudeling har ført til en spændende tid, og vi har budt nye ansigter velkommen. Vores styrke ligger i samspillet mellem det sociale og det musikalske – vi har fundet en harmoni, hvor begge elementer går hånd i hånd og skaber det unikke HP&D-hjerte.

Vi har haft meget støtte og opbakning gennem årene siden 2018, hvor nyere tids HP&D tog sin nye start, hvilket viser hvordan bandet har siden grundlæggelsen har formet vores DNA og skabt det utrolige fællesskab, vi har i dag. Det er dejligt at følge, hvordan vores engagement og dedikation har bragt os sammen til øveaftener og optrædener.

Vi følger med spænding med i de nye udviklinger i den danske Pipe Band-verden med alle de nye konstellationer, og vi håber, at det kan inspirere og forstærke vores fælles passion, så alle bliver ved med at spille. Måske har de nye konstellationer lyst til at dele deres tanker i Lyngtidende?

Efter en travl sæson kan vi alle føle den lille “nedtur”, vi trænger i høj grad til en ”pause”.  Her kommer Holbæk Autumn Competition (HAC) ind og holder vores energi og entusiasme oppe. En stor tak til arrangørerne for at skabe sådan en uforglemmelig oplevelse for os alle. 

I år var der stor underholdningsværdi ved HAC, og vi fik lov til at opleve både Bernard Bouhadana og Tom Harboe solo for første gang i årtier, og tak til jer for at give os den “battle” med, det var tiltrængt, og det har vi savnet. HP&D bakkede som sædvanlig op om arrangementet med både soloer, kvartet og mini bands. 

Pipers Club of Copenhagen gør hver måned en stor indsats for at holde entusiasmen oppe hos Pipers og en kæmpe tak for det, Ib M C Nielsen og Kaj Larssen. 

I deres bestræbelser på at finde inspiration udefra og give muligheden for at lære nyt, gør Lisbeth Kværnø og Cam Dunsmore et forsøg til gavn for inspirationen vinter 2024, som vi følger på Facebook. Held og lykke med det. 

Vi har haft æren af at opleve musikalske øjeblikke og støttet hinanden gennem både glæder og sorger. Vores band fællesskab har mistet en dedikeret sjæl i Jean Bouhadana, Bernards far. En mand, hvis kærlighed til Pipe Band-verdenen var uomtvistelig. I årevis så mange af os ikke Jeans ansigt – han var konstant til stede ved alle arrangementer med et videokamera og en kameralinse foran ansigtet. Tak til Pernille og Jean for at dele jeres søn med os alle. Må Jean hvile i fred. Vores varme tanker går til Bernard og hans familie.

Nu står et nyt år 2024 for døren, og redaktionen ønsker alle et Godt Nytår. Lad os sammen se frem mod et musikalsk 2024 med håb og glæde og fortsætte vores entusiasme og passion for Pipe Bands i Danmark.

I HP&D ser vi frem til vores julefrokost i januar, – det er en god start på det nye år 😊

De bedste hilsner fra redaktionen, Tom Harboe og Bente Andersen. Og HUSK, at indlæg, idéer og kommentarer er velkomne, – bare send os en mail. Intet er for småt og intet for stort. 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*