Jeg havde egentlig noget helt andet på hjerte, da jeg satte mig for at skrive denne udgave af “Af redaktøren”. Men, som mange vil have erfaret, mistede pipe band verdenen et fornemt medlem i forgårs d. 30.08.2021.
Cammy Ritchie tilbragte den største del af sin karriere i toppen af grad 1 med Boghall and Bathgate Caledonia. I Danmark lærte mange Cammy at kendte, fordi han ofte var i landet til Balagan band practices m.m. Andre kendte ham fra piping schools i Tyskland.
Det var igen hemmelig, at Cammys liv, på trods af en forholdvis unge alder, ikke altid havde været en dans på roser. Men i Danmark følte han sig godt tilpas. Her blev han respekteret for sit fremragende spil og for sit behagelige væsen. For mig, som pipe major, var han en uvurderlig hjælp. Loyal og dygtig.
Især med sin fremragende lyd, har han – måske uden at vide det – været med til at skubbe de skandinaviske pipers, som fik mulighed for at spille med ham, i den rigtige retning og derved også sat sit præg på det danske.
Nu skal man selvfølgelig være varsom med at kloge sig på andre landes og kultures interne affærer. Men måske har Skotland hverken brug for flere memorial-konkurrencer eller priser til ære for folk som Cammy Ritchie.
Skal diagnosen – fremfor symptomet – én gang for alle adresseres, så skal der ske en erkendelse af behovet for et opgør med en alkoholkultur, som sjældent fører noget godt med sig.
I stedet for at plante de frø hos unge pipers og drummers, som gør, at de fra en tidlig alder begejstret taler om beer tent og pints, så snart det drejer sig om piping-begivenheder, burde der tages et alvorligt opgør med det, som er den egentlige årsag til, at man nu atter begræder tabet af en fremragende musiker.
Det er mit håb, at denne erkendelse, med Cammy Ritchies død, er rykket et skridt nærmere.
Bernard Bouhadana, redaktør.
Efterår 2021.
Åh alle kære Jer, som var tæt på Cammy. Jeg kondolerer, og må han leve videre i mindet.
Alkoholfri øl er på vej i hast fremad, og de finder også vej til beer tents. 🥀for Cammy