Jeg var faktisk ikke særlig god i starten

Interview med Michael Ambech.

Tak fordi du tager dig tid til at tale med Lyngtidende. Det har slået denne redaktør, hvor relativ begrænset vores viden om hinandens instrumenter i et pipe band til tider kan forekomme, selvom vi har stået skulder ved skulder og spillet sammen i årevis. Det er dette, det her interview kommer til at handle om. 

Men vi starter først lige med baggrundsafdelingen om hvad du har bedrevet, sådan trommemæssigt?

 

• Jeg startede da jeg var 12, og jeg er 46 år nu, så kan man jo selv regne ud hvordan og hvorledes. Jeg startede i et FDF-tamburkorps. Det var faktisk Elo, som har spillet bas i grad 4 bandet i en lang årrække, der var min første instruktør. 

 

På sidetromme?

 

• Ja. Jeg var faktisk ikke særlig god i starten, så jeg overvejede at gå over og spille tenor. Men lige pludselig faldt 10-øren, og jeg kunne både forstå og læse de her noder og alt det halløj. Jeg startede i Lochlann Pipe Band da jeg var 14 på foranledning af Tom Andersen, der havde undervist mig på et tamburkorps-stævne. Jeg blev LD allerede som 16 årig. I Lochlann forblev jeg frem til, at Lochlann og Heathers blev sammenlagde vistnok i 1999. Men forinden da var jeg et smut i Canada i 1997 i 10 måneder.  I Heathers grad 4 var jeg LD frem til 2002 – 3 stykker. Derefter et smut til Holbæk Pipe Band som LD i et par år. Tilbage til Heathers hvor jeg spillede som almindelig trommeslager i et enkelt år, før jeg blev LD i grad 2 bandet frem til jeg stoppede helt i bandet i 2014, var det vist

 

Godt så. Jeg kunne godt tænke mig, at vi nu taler lidt om de forskellige tromme stilarter der findes. Kan man overhovedet kategorisere nogle hovedlinjer?

 

• Jeg vil egentlige sige, at nej, det kan man ikke. I min optik er der lige så mange stilarter, som der er folk, der skriver musik. Det er ikke som den samme sækkepibe melodi, der kan udtrykkes på flere forskellige måder, men noderne er de samme. En trommestemme til den samme melodi kan være radikal forskellig. Tag og lyt til en VM CD med 20 bands, og du vil finde 20 forskellige stilarter.

 

Men det må da alligevel være sådan, at hvis man fx har været elev af Alex Duthart og senere bliver leder af sit eget drumcorps, så står man på det grundlag, selvom man hen ad vejen udvikler sin egen unikke stil. 

 

• Jo, det er helt rigtigt, men hvilken vej du tager styres af, hvilken stil man synes er fed, og det kan bero på tilfældigheder. Fx var jeg ret fascineret af stilen i Black Bottle med Jackie Houlden. Dem kunne jeg have rejst over og spillet med, men det band opløstes, og det endte så med Canada og SFU med Reid Maxwell, som har påvirket mig meget. Min pointe er, at der findes ikke rigtige og forkerte stilarter, og de forskelligheder du finder, kan adskille sig ekstremt meget fra hinanden. Eksempelvis spillede Eric Ward, Kilpatrick og Tom Brown alle sammen under Alex Duthart på et tidspunkt, og de har senere udviklet sig i meget forskellige retninger, hver især. 

 

Hvilket trommeslagere har haft betydning for dig?

 

• Tom Brown var den første instruktør på The Scandinavian School of Piping and Drumming Vi var nogle stykker, der dannede en fanklub. Men ellers vil jeg sige, at Reid Maxwell har haft ekstrem betydning for mig. Jeg boede hos ham i 7- 8 måneder, så jeg kom ret hurtigt dybt ind under huden på ham, når han lavede musik. Han lavede sine trommestemmer enten derhjemme, eller på jobbet, hvor han havde en deltidsstilling i en musikforretning. Så kunne han finde på at ringe hjem til mig for at høre, hvad jeg syntes om en bestemt passage, han havde skrevet, Han var oprigtig nysgerrig på, hvad jeg syntes – hvilket overraskede mig en del eftersom jeg jo bare var en no-body fra Danmark. Det var enormt spændende at være så tæt på hans kreative proces, og derfor tror jeg, at jeg har fået hans tilgang så tæt ind under huden. 

 

Kan du beskrive, hvad hans tilgang er?

 

• Ja, sådan som jeg oplever det, er det, at hans stemmer passer – jeg vil ikke sige matematisk – men de passer virkelig godt til musikken. Han lægger virkelig vægt på, at det du skriver, skal passe. Det dur fx ikke, at hvis du har ¼ node i en strathspey, så spiller trommen 3 ottendedelstrioler.Så har du selvfølgelig også forskellige bevægelser man kan smide ind for at variere, men det skal altid passe til musikken. 

 

Er der andre trommeslagere du vil nævne her, der har inspireret dig?

 

• Ja, der er jo Alex Duthart, Kilpatrick, og Tom og Gordon Brown som nævnt. De var jo absolut top spitzenklasse. Og så selvfølgelig Reid Maxwell, men de senere år har det været mere et miskmask med inspiration fra andre trommeslagere, når jeg engang imellem selv har skrevet nogle stemmer.     

 

Det passer jo meget godt med det vi talte om tidligere, at man med tiden udvikler sin egen stil?

 

• Ja, netop. Der er forskel på Tom og Gordon Browns lidt mere rytmebaserede og jazzede stil, og så Maxwells mere meloditro tilgang, men jeg tager det jeg kan lide, fra dem alle.I øvrigt udvikler disse trommeslagere sig også hele tiden. Der er fx ekstrem stor forskel på Maxwells stemmer fra nu og 10 år tilbage. 

 

Hvordan oplever du, at udviklingen af bas/tenor gruppen i et pipe band har været?

 

• Det var sådan, at de blev sat til at spille nogle ottendele og nogle taktslag, og så har man ellers ikke villet høre mere til dem. Deres bidrag i 70´erne har været ekstremt simpelt, og der har højst været 2 tenorer i et band. Jeg tror udviklingen tog fart med Boghall og Bathgate i start 80´erne, med noget meget rytmisk baseret tenorspil, og antallet af tenorer røg også markant i vejret. Senere i slut 90´erne begyndte Tyler Fry at komme frem, og han vakte opsigt ved at indføre flourish. Da blev det også mere almindeligt, at alle tenorerne spillede flere stemmer, som på et klaver. I dag kan man godt være oppe på 6-7 forskellige stemmer i en bas/tenor gruppe. Det betyder sådan set, at hver tenor spiller mindre i løbet af et medley, fordi tenoren kun udgør en enkelt tone i en større sammenhæng. 

 

Hvad er dine overvejelser, når du skal lave en trommenode?

 

• Jeg har behov for at have noderne, for ellers kan jeg ikke få stemmen til at blive tilstrækkelig tro mod melodien. 

 

Men der findes vel også lidt mere overordnede rytmiske figurer, der vil passe ind i en melodis struktur?

 

• Jo, præcis, men her er du jo inde i den individuelle stil, og hvor meget rytme man foretrækker i forhold til hvor meget en stemme skal følge melodien. Det kan dog godt blive et fængsel at følge melodien for tæt. Særligt hvis det er en dårlig melodi, eller hvis der er mange gentagelser. Disse her bevægelser i en sækkepibemelodi [der trommes i bordet] som forekommer ofte i strathspeys, er et helvede for en trommeslager, hvis ønsket er at variere sin trommestemme. Det fungerer ikke, hvis man er for tro mod melodien, og forsøger at følge den slavisk, node for node.  

 

De bevægelser kaldes scottish snaps, og dem har Paul sjovt nok skrevet en artikel om i denne udgave af Lyngtidende. 

 

Her slutter første del af interviewet. Hold dig klar til at læse sidste del af Lyngtidendes interview med Michael, der vil blive bragt i juninummeret. Her dykker vi blandt andet dybere ned i hvad der egentlig foregår på en sidetrommes trommeskind.