Interview med Ralph Lützhøft Hansen, – Piper i HP&D, – interviewet af Bente A S Andersen
Billede: Ralph 60 år, september 2022, – spiller for sine gæster, – “fordi han kan, og fordi han ikke kan lade være”
Spørgsmål: ”Vi er interesserede i at vide, hvordan du fik inspirationen til din YouTube kanal, hvor du har så vældig mange følgere, og som ser så professionel ud, – kan du fortælle lidt om det”?
”Ja, jeg er jo hverken på Facebook eller Instagram,- så egentlig er det lidt underligt for mig også. Fortællingen starter sådan set et andet sted.
Det hele startede med, at jeg fik inspiration til at starte i bandet igen i 2018. Da vi havde deltaget i en konkurrence her i Kbh 2019, hvor Stuart Liddell var dommer, – og hørte ham spille, så fik jeg stor lyst til at købe en ny sækkepibe, og lige netop sådan en sækkepibe, han spillede på, som er en ret fin og god sækkepibe. Vi havde efter konkurrencen en længere korrespondance, og jeg bestilte en sækkepibe hos ham. Efter ikke lang tid sender Stuart Liddell- en videooptagelse til mig, hvor han står og spiller på MIN sækkepibe. Det lyder fantastisk, og den er sat op og det hele. Jeg har købt en sækkepibe af en af verdens bedste pipers, og jeg modtager den med stor begejstring. Den lød simpelthen skide godt, og jeg fik lyst til at sende ham en optagelse, og det gjorde jeg så. Jeg tror, jeg spillede Train Journey North. Jeg gik op i lyden, mere end jeg gik op i at spille korrekt. Jeg ville bare sige ”tak for god service”.
Så kom Corona ganske kort tid efter, – og jeg havde ellers glædet mig til at møde ham igen og for eksempel komme til VM, sammen med bandet.
Lige inden Corona havde jeg lavet nogle få, gode optagelser på en band øveaften med nogle gode mikrofoner, blandt andet både til droner og chanters. Og jeg havde lavet nogle få optagelser med bandet, – med gode mikrofoner – og blandt andet også en til droner. Jeg savnede meget at spille under Corona, så jeg optog i sommerhuset, mens de andre gik tur. Jeg fandt ud af at tilslutte mikrofonerne til iPhone, da de er meget bedre end den indbyggede mikrofon. Derefter lavede jeg en masse optagelser af mig selv, – jeg klippede og redigerede – og blev ret god til det. Jeg startede med at lægge få optagelser af mig selv på YouTube via min gmail, – og sendte rundt til os selv via vores Whatsapp gruppe: ”Nørdeside for Pipers”, – og så lagde jeg dem ud, -samtidig med, at jeg lagde optagelser ud af bandet, Scotland the Brave, – Green Hills og vores 2/4 del march, – og de bliver stadig afspillet konstant, folk er helt vilde med dem. Det blev så til min kanal, – egentlig skulle det have været bandets.
Da Corona fortsætter og jeg vil gerne bruge min sækkepibe, – optager jeg mig selv med de to mikrofoner, – masser af optagelser på YouTube. Jeg optog alle melodier fra mine gamle plader, – enkeltvis, – derfor bliver det så mange. Jeg optog også bandets repertoire. Jeg havde sådan set uendelig tid under Corona, – og jeg gik og kedede mig. Og hvorfor? – jeg havde jo holdt pause i mange år og spillede ikke mit optimale – og det var for at vise og være glad for den nye sækkepibe, jeg havde købt, – og jeg savnede at spille. Jeg får så henvendelser, – folk skriver til mig, – 1000 positive, -og én enkelt kan dog ikke lide min blowpipe, fordi den kan ikke tilrettes.
Jeg skiftede arbejdsplads/nye bygninger under Corona, og i den næste bølge, vinteren 2021, begynder jeg at optage der i kælderen. Der står jeg efter arbejdet og har taget mikrofonerne med, det er i det tidsrum, hvor bandet mødes på Zoom. Jeg begynder at investere i gode mikrofoner, – og jeg skal kun bruge tre. I starten er det svært med både lyd og lys, -at spille på sækkepiben er det mindste. Det er opsætningen med mikrofoner og stativer, – opladning og batterier, – og alt bruger strøm, – i starten vælter jeg rundt i ledninger, men til sidst fik jeg en god opsætning med dynamisk mikrofon ca. 10 cm fra chanteren. Man kan ikke se det på optagelsen, – og så har jeg to elektroniske mikrofoner til tenor dronerne – og én hængende over hovedet, der fanger tenorerne og bassen. Jeg står ovenpå og har rundt omkring mig 10 pakker isoleringsmateriale, rockwool, – jeg prøvede mig frem. I forløbet i sommerhuset var soveværelset bedst pga. boksmadrassen.
Baggrunden til optagelserne blev efterhånden lidt ensformig, så jeg har sat en greenscreen ind (red: Hvis ikke du har en egnet lokation til videooptagelser i hjemmet, kan du bruge en green-screen. Med en green-screen kan du enkelt lave en flot baggrund, der kan give dine videoer et ensartet udtryk). Den var svær at sætte op, – på grund af lys: Lys på dig selv og på baggrunden. Jeg har 5-6 lamper kørende også. Det kræver meget, – jeg skal stå helt stille på det samme sted, ikke engang gå på stedet. Jeg må hele tiden arbejde med lyset. Jeg fik lyst til hele tiden at forfine det og gøre det bedre. Jeg kan nogle gange risikere, at jeg glemmer at trykke på knapperne, – så jeg ikke optager, eller der ikke er lyd på, – eller lyset slukker. Der har været mange besværligheder, – eller udfordringer. Jeg skriver altid ved optagelserne, at jeg spiller på Stuart Liddell sækkepibe. Min Greenscreen er Ian Morrison, – PM, – der er meget få billeder af den mand. Det morer mig at sætte op, og jeg håber, at dem, der har forstand på det, synes det er sjovt.
Jeg brugte apps til at redigere med, – i starten kun telefonen. Den passede ikke så godt med finger arbejdet på chanteren. Jeg fandt så en professionel lydredigerings app, – så nu kun 0,07 sek. forskel til mine fingre. Nu kan jeg også det, – og lærte mig selv det.
På YouTube kanalen findes der 168 klip. Bandet høres mest, og de mest hørte melodier er Cullen Bay, Castle Dangerous, Green Hills, Flet from Flotta. Jeg tror, det er det, lytterne/seerne selv sysler med hjemme. Man behøver ikke stille sig op med det svære, – folk vil gerne lære noget af standard melodier. Det svære har ingen almen interesse, i hvert fald ikke på min kanal. Jeg har ca. 7000 visninger om måneden, ca 460 følgere. Bandet sender et godt signal på YouTube kanalen og får masser af likes.
Jeg tænkte i starten, om jeg blev lidt til grin, – og med shitstorm, – det er jeg aldrig blevet, – og de fleste hører hele melodien. Der er en fastholdelse på 142 % – så nogen hører dem igen – og går tilbage. Så jeg tænker, jeg formidler sækkepiben og spillet på en imødekommende måde. Flere mænd end kvinder lytter, i starten min egen aldersgruppe, – som var begyndt at spille igen, – nu er det 18-44 aldersgruppen, der hører mest nu. De lande, der lytter/ser mest er USA, GB, Canada, Frankrig, Tyskland og Indien også en del. Der er en lille fanclub af unge indiske pipers, – dem er jeg glad for. Australien, Singapore, Malaysia er der også, så hele verden er med. Skotterne er også meget positive.
Jeg er også begyndt skrive hvilke reeds og hvilke chanter og om pitchen – og alderen på chanteren og hvilke reeds jeg bruger, hvor sækkepiben er fra osv.
Her for nylig opdagede jeg selv Michael Grey på YouTube, en canadisk spiller på min alder, – jeg har altid fulgt ham lidt, – med nodebøger. Han har lavet noget, der minder om mit, – med 4-5 optagelser, -også med greenscreen, – og han har lidt de samme udfordringer som mig, – han er også funderet i 80 ´erne. Jeg har et lille håb om, at han har set mine videoer og fået lyst. – han er startet inden for det sidste halve år.
Man skal ikke vente det helt vilde i fremtiden af mig, – men nu har jeg det – og hvis jeg får lyst, så vil jeg gøre det igen. Det er interesse og ikke selviscenesættelse, – og spiller jeg en fejl, spiller jeg det ikke om. Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme.
Jeg glæder mig til at bruge min viden i fortsatte optagelser af Bandet.
Be the first to comment