Hvad står der på pipe majorens ønskeseddel?

Det er vildt frustrerende  at være leder for et pipe band, der er i rivende udvikling, når man samtidig ikke har mulighed for at spille sammen.

Pipe Major Tue Johannesen. Privatfoto.

Dog skal det siges, jeg er glad for, at Bente pressede på for, at vi kom igang med at øve sammen på Teams.  Jeg var sgu lidt skeptisk til at starte med og måske også bare lidt sur og ærgerlig over, at vi ikke kunne spille sammen rigtigt. Men når det er sagt, så fungerer det rigtig godt trods lidt startvanskeligheder. Men sådan er det nok med ”gamle” mennesker og computere.

Lyden var forsinket, skærme der pludselig blev delt, Greg der havde en støvsuger tændt og Søren der skratter. Jeg selv kunne ikke holde tempoet på grund af klumper i signalet.  Men ved fælles hjælp blev lyden indstillet, og kabler blev tilkoblet, og det kom til at fungere tilfredsstillende. Vi spiller sammen, ved at jeg spiller for, mens alle andre er “mutede”. Det siges, at det er som at spille “en til en” med mig, men jeg behøver så bare at spille én gang for at nå hele vejen rundt. Det allerbedste er, at vi holder gang i det sociale med god snak og en øl samt diverse gamle bandfotos i baggrunden. Vi holder humøret oppe.

Jeg har arbejdet hårdt på at få de sidste detaljer på plads med at tilpasse vores medley. Det er vores gamle medley, der er blevet fornyet med ny intro, en ekstra jig og ny strathspey samt nogle nye overgange. Vi får travlt, når vi engang kan være sammen igen, med at få spillet os sammen. Vi har også fået ny strathspey og en reel i MSR. Derudover har vi tilføjet at par gamle kendinge; Lochanside og Castle Dangerous.

Der er fuld gang i vores WhatsApp og dens undergrupper. I pipernes forum foregår der bla. spændende diskussioner om lyd, øveteknik og diverse indspilninger samt masser af gamle anekdoter. Man må sige, der virkelig er meget erfaring og ekspertise samlet på ét sted, som, i mine øjne, er med til at højne standarden i bandet.

På min ønskeseddel står der “tenortrommeslagere”. Vi er så tæt på at have et fuldt band men mangler tenorer. En (selv om hun gør det godt) er lidt sølle til 19 pipers og 8 sides.

Jeg ser frem til, at vi kan komme igang med at spille sammen og rigtig tage fat i de ting, der er spændende  ved at have et rigtig stort band. Så må vi se, hvad sæsonen ellers kan byde på.

P/M Tue

2 Comments

  1. Hyggelige og berigende artikler – dejligt at Lyngtidende er genopstået. Mange hilsner fra Berit Jensen (en tidligere redaktør) 😜😃

  2. Underbart att ni kommit igång igen när vi andra mest dör av tristess i coronans spår. Än mer underbart är det att höra en Pipe Major som säger att han saknar tenorer! <3

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*