Af pipe major Tue Johannesen
For 2 ½ år siden bestod bandet af fire pipers, men så begyndte Peter Scheel, tidligere piper i Heather og Balagan, igen. Rygtet spredte sig og flere kom til. Selv begyndte jeg igen for halvandet år siden, fordi nogle af mine tætteste venner nu var begyndt. Jeg så det som en mulighed for at være sammen med dem, jeg har haft så mange gode stunder med gennem tiderne, og samtidig for at spille på et mere afslappet plan.
Jeg fandt ud af, at grunden til at folk var begyndt igen selvfølgelig havde at gøre med kærligheden til sækkepibespillet, men endnu vigtigere var venskaber, og de historier folk har sammen.
For fire uger siden blev jeg så pipe major igen. Sidst jeg var det, førte jeg bandet op i grad 2, men denne gang er noget helt andet!
Fokus er ikke på at vinde konkurrencer for enhver pris men i stedet på at bevare og værne om de gode relationer, vi har med hinanden. Samtidig er folk i bandet meget engagerede, og vi vil mægtig gerne spille, så godt vi kan, men baren er altså sat lidt ned.
Repertoiret er således mindre, og jeg vil bruger min erfaring til at gøre det mere tydeligt, hvordan vi kan forbedre os samlet som band, og samtidig har jeg involveret flere folk i styringen af bandet.
Jeg vil helst koncentrere mig om det musikalske, så jeg har blandt andet, som noget nyt, valgt en person, der sørger for, at vi hverken glemmer at have fokus på fællesskabet eller at værne om det, der har fået folk til at begynde igen.
Før i tiden kunne bandet godt sluge alt ens tid. Det var fordi, alt fokus var på at kunne spille så godt som muligt, og målet var konstant at blive bedre og at stige i graderne. Vi spillede derudover til en masse bandarrangementer, men det gik ud over familie, arbejde osv, og man ydede ikke optimalt – man følte sig presset, og i sidste ende valgte flere at stoppe.
Som ny pipe major kontaktede jeg yderlig en flok folk, som jeg savnede at være sammen med. jeg forklarede dem om vores ændringer i bandet, men da folk ikke har prøvet denne tilgang før, var de skeptiske. De kunne dog ved selvsyn se, at det kan lade sig gøre.
Nogle af dem jeg kontaktede, er spillere med et højt niveau, som ikke kan være til træning så ofte og højst sandsynlig heller ikke kan spille med til konkurrencer, men de kan bidrage til den gode stemning. Samtidig inddrager jeg deres ekspertise og indsigt fra sækkepibeverden her i bandet.
Det har været helt fantastisk med den interesse, der har været for bandet på det sidste, og der er kommet mange nye folk til. I dag er vi oppe på 19 pipers og 6 sides samt en bas og en tenor – et rigtigt band.
Vi er dog udfordret af Coronaen og må højst være 10 personer samlet. Vi har derfor delt bandet i to, og snart bliver vi nok nødt til at dele os i tre. Aldersspændet i bandet er mellem 30 og 70 år og gennemsnittet for, hvor længe folk har spillet sækkepibe er 40+ år.
I øvrigt er det sjovt, at et værktøj som whatsapp virkelig har været en fantastisk hjælp for bandet. Først og fremmest i forhold til information men også i socialt øjemed. Whatsapp er både med til at holde samling på bandet og i øvrigt til at nørde omkrig sækkepibespillet, ligesom det er et sted, hvor vi diskuterer div. gadget m.m.
Hvordan ser fremtiden ud? Det er jo fantastisk at have et rigtig band, og de muligheder det giver. Lige nu bruger vi tiden på at lære nogle nye melodier. Øveaftnerne vil blive differentieret både i forhold til indhold men også i forhold til, hvem der spiller med på hvad. Vi glæder os iøvrigt til igen at kunne komme på tur sammen og til at deltage i nogle konkurrencer. Som udgangspunkt vælger vi konkurrencer, hvor vi kan spille i forskellige grader, og derved også give mulighed for at bandets medlemmer kan deltage på forskellige niveauer.
For nyligt valgte jeg at bandet skulle have nye chanters og valget faldt på Infinty fra Hardie. Det gjorde det hovedsaligt, fordi hullerne på disse er mindre. De er meget behagelige at spille på, lyden er god og de virker meget stabile.
For folk, der spiller hos os, forventer vi et selvengagement. Det vil sige, at man kommer forberedt, og at man selv søger hjælp til det, man har svært ved. Man skal kunne blæse stabilt og have styr på sin sækkepibe.
Vi kunne godt bruge yderligere et par tenortrommeslagere, og der er heller ikke lukket for tilgangen af pipers. Hvis man er interesseret, kan man tage en snak med mig eller Karin (leading drummer Karin Kell Nielsen, red.), og vi ser også gerne, at interesserede kikker forbi – men efter aftale.
Det er virkelig fedt igen at være sammen med en masse af de dejlige mennesker, jeg igennem mine 44 år i sækkepibens tegn har spillet med, og vi deler en stor passion for sækkepibespillet. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne arbejde med hele bandet og få afprøvet en masse idéer, som drejer sig om, hvordan man kan forene det sociale og samtidig spille god musik.
Be the first to comment