Et liv med sækkepibe – af Tue Johannesen, Pipe Major

Af Tue Johannesen, Pipe Major.

I 2013 var jeg forbi mine forældre i Humlebæk og gik mig en tur, hvor dette syn mødte mig. Selv om det var et trist syn, var der alligevel også mange gode minder der fyldte. Inde i denne ruin var lige dér, jeg engang startede med at spille sækkepibe. Det var tilbage i 1976, lige her inde til venstre i stuen på bænken ved det gamle store træbord.

 

Fra jeg var helt ung, ca. 7-8 år, kom jeg jævnligt i dette hus, hvor min klasselærer Bente og hendes kæreste Jens-Jørgen (J-J) boede. De var gode venner af mine forældre, og aftalen var, at hvis ikke det passede dem at have besøg, sagde de det bare. Så kunne jeg bare komme en anden dag. J-J gik på universitetet, og var ofte hjemme. Han var en spændende mand, som lavede alle mulige spændende ting, og han ville rigtig gerne dele ud af sin viden og kunnen. Bare for at nævne lidt, så byggede han engang en kæmpe kassedrage som blev tøjret til et mål, hvor vi så kunne sende ting op ad linen som en slags elevator. Efter den havde hængt der en uges tid, knækkede snoren, og dragen blev fundet i Sverige flere uger senere. Derefter byggede han den mindst mulige drage som stadig skulle kunne flyve (på størrelse med en tændstikæske). Han skulle deltage i én eller anden konkurrence med den, jeg husker dog ikke resultatet. Ja, så gik vi på svampeture, og jeg lærte en masse om alle mulige svampe. En gang arbejdede J-J på Bakken i spøgelsestoget, hvor han fik lavet en aftale om, at han da sagtens kunne lave en kopi af den selvlysende edderkop, som de brugte til at stikke op i hovedet på folk. Det gjorde han så, og fik hele 500 kr for det. Han fik også en ide om at han skulle lære at spille sav, og han lavede øl og meget mere.

Det var min ekstra familie, hvor jeg var med til deres familie-komsammen, og jeg gik ture med deres to store Grand Danios. Jeg blev også passet der, når mine forældre skulle noget.

En dag i 1976 havde jeg en klassekammerat på besøg, og vi gik over for at besøge Bente. Det var kun J-J der var hjemme, så vi kom ind og fik en kop te.  J-J sagde, at vi skulle da lære at spille sækkepibe, og et øjeblik efter sad vi med en practice chanter og truttede. I starten var det lidt for sjov, men jeg havde flair for det, og blev mere og mere hooked. J-J var samtidig en lærer som førte mig ind i sækkepibeverdenen ved at optage bånd til mig, og tage mig med ind til København for at besøge bandet White Hackle Pipe Band. Dér blev jeg sat sammen med trommeslageren René Forsberg, for at prøve at spille sammen med en trommeslager for første gang. Jeg var også med inde på Frederiksberg slot og se CWC, og Jens-Jørgen fik fat i Paul Martin Holm. Kort tid efter sad jeg i et lokale og spillede for Paul. Hør her en optagelse af mig og J-J fra jeg var omkring 11 år gammel, en optagelse jeg først meget senere fik kendskab til.

Nogle år senere var jeg til CWC på Zahle skole om aftenen på min fødselsdag, og jeg skulle høre John Burgess. Jeg sad på første række lige indenfor døren. Det var en fantastisk koncert med datidens største spiller og personlighed. Han gik frem og tilbage i den lille sal på Zahle skole, og han fyrede dobbeltbirls af lige op i mit ansigt.

J-J var ikke den med de hurtigste fingre. Som han selv sagde, var han startet for sent til at rettet op på det. Men han var en god og inspirerende lærer, han gik meget op i teknikken, og han ville gerne vide, hvordan man spillede bevægelserne rigtig. Det videregav han så til mig. Samtidig var der hele mystikken omkring sækkepibeverdenen, som han forstod at gøre rigtig spændende. I kan her høre en optagelse J-J lavede af en øveeftermiddag. Jeg har nok været ca. 10-11 år: https://youtu.be/g9coSJhvdi8

Fotograf Tue😊 På billede 1. ses Jens-Jørgen midterste række nr. 4 fra venstre. Billede 2 White Hackle

Jeg var også med til De Skandinaviske mesterskaber. Jeg er lidt usikker på årstallet, men tænker 79 i Malmø, 12 år gammel. Jeg husker, da jeg blev hentet sagde J-J: ”nu har du husket præservativerne? ” og så grinede de alle sammen. Jeg kunne godt regne ud, at det var noget frækt, men anede ikke hvad han talte om, før senere. 

Ud over at spille sækkepibe, spillede jeg rigtig meget dart hos J-J. For at give en fornemmelse af hvilken lille størrelse jeg var, ja, så kunne jeg ikke selv tage pilene ud af skiven, hvis de var over midten. Engang imellem var jeg med på det lokale værtshus. Jeg deltog i dartkonkurrencer, og jeg husker jeg blev nummer 2 engang, og vandt en flaske snaps, som min søsters og hendes veninder tømte mange år senere da jeg ikke var hjemme. Men det er en anden historie.

Spillet skred videre, og en dag da jeg kom over til J-J havde han fået en gås (sæk med blowpipe og chanter), som jeg kunne låne. Stort! Og så alligevel lidt skuffende, da man jo gerne vil spille på sækkepiben. Et stykke tid efter kom jeg hjem til J-J. Han sagde, jeg skulle kikke i kassen som stod på gulvet. Det var Elos sækkepibe, som jeg kunne låne. Jeg var helt vild, men det viste sig, at før jeg kunne prøve den, skulle der laves bindinger, og det skulle jeg så gøre. Det skulle gøres efter alle kunstens regler, med sort skomagervoks, bivoks osv. Fingrene var helt smadrede derefter, og så skulle sækken også have seasoning. Ja, da jeg så endelig kunne komme i gang med sækkepiben, var det godt nok noget af en kamp at få noget ud af den. Der var kun små fremskridt at spore, men det gik.

Desværre gik J-J bort alt for tidligt i slut firserne, mens jeg var på tur i Skotland.

Fortsættelse følger ”måske”

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*