Skrevet af: Piper Bente A S Andersen, HP&D
Mange gode Band folk samlede sig om ovenstående begivenheder i en mindeværdig weekend.
Undertegnede var også med i 2018 i Royal Arena, – men jeg må indrømme, at denne ”musiker turné” over en weekend overgik oplevelsen i 2018, – hvor jeg lige var startet på at spille i HP&D igen i april efter 22 års pause.
Vi var udstyret med gode musikere til stemning, – Bernard, Tom H, Tue og Ralph, – og Anders Jensen som LD.
I sidste øjeblik havde de fundet ud af, at det måske var en meget god idé, at vi kunne stemme med orkestret og hans Piper Manoe Konings (som ikke er hans kone, – hun hedder Marjorie, og hermed er den myte så aflivet, Tom Harboe), – så vi blev på dagen udstyret med træchanters og stemt ned i Pitch. Det var ikke en helt nem færd at begive sig ud på og krævede en stor indsats og ekspertise fra vores ”stemmere”. Stort cadeau til jer for at gøre det store og svære arbejde. Og det lykkedes på begge dage, – lige inden vi gik på 😉.
I Royal Arena havde vi fået stillet et mini-lokale til rådighed til omklædning og Tuning, hvor rekvisitter til scene og sal stod, med det resultat, at alle vores ting var flyttet rundt efter lydprøven, og at vi knap nok kunne nå at klæde om efter koncerten før de stod og trippede og hele tiden gik ind i og skubbede til os. Det er ikke Palle og Kaj, der er at give skylden, men André og hans crew, – man fik faktisk lidt på fornemmelsen, at de ikke var vant til at have et Pipe Band på besøg, – men det kan jo ikke passe, da de til koncerterne har det over hele verden. Vi undrede os alle sammen.
Når det er sagt, så gik det hele godt, – i Royal Arena var der 19.000 tilskuere og i Boxen 11.459 – så man må sige, vi har spillet for fulde sale og for rigtig mange danskere.
I Royal Arena lavede vi den sædvanlige, meget almindelige fejl under koncerten ved indgang til Scotland the Brave: Vi kom fra begge sider af salen – og kunne ikke høre hinanden, – og bas trommeslageren fra Andrés orkester på scenen var ikke til meget hjælp, – så vi spillede ved siden af hinanden, da vi mødtes ved en ”wobbly” trappe, som to mænd var nødt til at støtte, når vi gik op. Vi fik det rettet en smule på scenen. Og André indkaldte os til ekstra lydprøve i Boxen, – og ved den koncert gik det fint, da vi havde fået rettet til med scene akkompagnementet, – og ”hvilken side der skulle rette ind”, – så det kan der ikke klages over. Heller ikke over dagens Highland Cathedral og Amazing Grace, samt vores ”rasle” akkompagnement til afslutningsnummeret i sambarytmer. Der var ikke et øje tørt – og hvor mange sækkepibe og trommespillere får den oplevelse at spille for i alt 30.459 publikummer på en weekend?
Vi fik også lært, at når André rejser sig fra ”efter koncerten”, snacks og drinks, rejser alle sig, og så er ”festen” forbi. Her er hierarkiet fremherskende.
Vi kørte i bus til hotel i Herning efter Royal Arena, og var fremme ved 3 tiden, – efter en munter bustur med practice chanter jam sessions – og hygge på ægte band manér, – for mig var det lidt som i gamle dages bandture. Så det lignede, at vi nok sov ved 4-tiden på vores værelser. Peter US var så venlig at ringe til Karin og mig, da kl. var 10:45 om lørdagen, for vi sov længe (skønhedssøvnen) og troede der var brunch til kl. 12, – men det var der ikke 😉
Derefter var der afgang til Boxen kl. 12:30, hvor vi fik bedre forhold men helt ustyrligt varmt og uden aircon, som der tilsyneladende ikke er meget af i Boxen. Vi var desuden overfor sponsorlogerne, så vi skulle være stille, og DET er svært for Band folk, der har det sjovt, og kunne ikke varme op der. Derfor måtte lederne igen være proaktive og finde det egnet sted til piperne, – hvilket lykkedes i et ventilationsrum (svimlende akustik). Jeg må sige, at personalet i Boxen var meget løsningsorienterede og virkede oprigtigt glade for os.
Som en ekstra uheldig hændelse skal nævnes, at Palle Schjerning faldt på scenen, – hvilket der ikke er noget at sige til, for det kunne mange af os have gjort! Ud over to mænd til at holde på trappen, som er svær at gå spillende op af, så er der et 30 cm ”gap” fra trappe til scene, – da alle blomsterne skal være på kanten, – og efter det er der en kabelskjuler, 15 cm bred og 5 cm høj, – så jeg, som har meget korte ben, skulle bruge næsten fuld benlængde på at skridte over, og det føltes i det hele taget meget usikkert. Palle snublede i kabelskjuleren, faldt og var oppe på 2 sekunder – gik på plads og spillede videre, som en soldat i kamp. Bemærkelsesværdigt er, at Greg, som gik bag Palle, nåede at tænke: ”I didn`t know if I should wait or step over him, – but then he got up immediately”. Palle sagde ved vores hotel afterparty, “Always step over him, you do that when you “soldier on”” 😊 Stewart, som gik bag Greg, var I øjenhøjde med André, som sad ned under vores entré, og han gjorde ikke mine til at rejse sig, – men OK, Palle var også hurtigt oppe, – og denne gang spillede vi jo alle nærmest synkront sammen.Det må have været en ret surrealistisk oplevelse for både Palle og spillerne på den side af scenen. Vi på den anden side, så slet ikke hændelsen, – vi havde ryggen til. Mærkeligt var det at gå glip af det drama.
Palle var sej, – vi fik førstehjælp til ham, da knæet hævede meget op, – og vi blev enige om, at vente med skadestuen til han kom hjem dagen efter, – hverken jeg eller førstehjælp vurderede en alvorlig skade, der ikke kunne vente, så han fik kompressionsbind på og is, – så han gik fint rundt uden særlige smerter. En opfølgning er, at der ikke var en alvorlig skade, vurderet efter skadestuebesøget. Det kunne være gået meget værre. Og Arbejdstilsynet i DK burde se på den trappe og scenen 😉
Til gengæld tog vi to sodavand/øl hver til Andrés afterparty i Boxen, – det synes vi, han skyldte os. En sød, kvindelig sanger kom og spurgte mig, hvordan det gik med Piperen, der faldt. Jeg svarede, at det ikke gik så godt: “he has got a serious knee injury”, – jeg synes ikke, de skulle slippe så let….
Hændelsen med Palle er indkapslet i en hel ny melodi, komponeret af Tom Harboe. Noderne og en optagelse af melodien kan du finde her i Lyngtidende.
På busturen hjem søndag morgen, troede alle, de var trætte, men der blev jammet, interviewet, grinet og snakket, så alt i alt foregik det hele i en Pipe Band ånd.
Tak til Palle og Kaj for at arrangere og invitere. Tak til alle for at være med, og tak for at få lov til at være med, – jeg håber, vi får mange flere oplevelser som denne.
Der findes glimrende youtube optagelser fra koncerterne:
Be the first to comment