Nyt fra Pipe Major´en

Vi havde et helt fantastisk jubilæum, og det skyldtes især det sammenhold og den arbejdsiver, der er i bandet. Alt blev lige som vi havde tænkt det, og bedre til. Koncerten var en fornøjelse, og vi fik vist de forskellige niveauer, der er i bandet. David sørgede for – med lidt anekdoter – at holde gang i publikum. For dem der ikke lige kunne være der, kan man genopleve koncerten her: https://youtu.be/2quzdvwKHvY

Receptionen og udstilling var et tilløbsstykke. Det var svært både at få tid til at snakke, og til at studere den fantastiske udstilling. Det var rigtig hyggeligt at gense og snakke med nogle af alle de ”gamle” hoveder. Tak fordi I kom, og var med til at gøre det til en fantastisk dag.

Maden var dejlig og blev krydret med diverse taler, som førte os tilbage i tiden. Festen fortsatte til den lyse morgen, ligesom i gamle dage.

Den største nyhed er, at vi har droppet vores 4/4 march konkurrenceset. Endelig skal have gang i et nyt, noget jeg har set frem til længe. Denne gang kaster vi os ud i 4 stk. 2-deles 2/4 march´er. Det er; The Pipers Cave, The Earl of Mansfield, Greenwood side og The Hills of Perth.

Så har vi været til HAC (Holbæk Autumn Competition) som blev en større udfordring, end vi havde regnet med, da jeg og andre blev ramt af sygdom i ugen op til HAC. Vi blev derfor nødt til at sadle om, og droppe kvartet-konkurrencerne. Det var super, at Paul var på pletten til at tage taktstokken, mens jeg plejede min Corona. Så med de udfordringer in mente, er vi temmelig tilfredse med et par 2. pladser.

På mandskabs siden kan vi byde rigtig velkommen til Michael Skovgaard Larsen, som nu er fast bas, og så har Marie Winter taget fat i tenoren igen. Fedt med en rigtig bas/tenorgruppe.

 

Til slut er der bare at sige: I må alle have en rigtig god jul, og et godt nytår.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*