v/Anders Jensen
På baggrund af en forespørgsel om emnet, bringer jeg her en dansk (og tilpasset) udgave af en artikel fra min hjemmeside https://pbdrumming.com/tuning-the-snare-drum/
Jeg er sikker på, at der er mange måder at stemme en pipe band snare drum på, men her vil jeg komme ind på mine erfaringer med stemning, som jeg har indsamlet i over 30 år som medlem af mange bands og grupper i ind -og udland.
I de større bands jeg har været en del af, har stemning af trommerne altid været noget som hver trommeslager tog del i, selvom enkelte var deciderede trommestemmere og havde værktøj og stemmenøgler klar mv. Jeg anbefaler, at alle trommeslagere har værktøj, nøgler samt ekstra skind og snares med sig altid.
Inden jeg kommer ind på selve stemning af trommen, er det vigtigt, at man gør sig klart, at der er mange faktorer der spiller ind på hvilken lyd der kommer ud af trommen, når man spiller på den. Heriblandt; materialerne (kvalitet af skind & snare), de stikker der spilles med (træsort, vægt, osv.), hældningen på trommen, samt selvfølgelig hvordan der holdes på stikken, når der spilles på trommen (tillader man stikken at resonere&vibrere eller holder man for stramt og spiller for fladt på trommen?). Og, selvfølgelig er stemning af trommerne sekundært til om man i første omgang spiller godt sammen som trommegruppe (men; trommer der stemmer godt kan understøtte en god overordnet lyd, hvis trommegruppen allerede spiller godt sammen).
Stemning af trommeskindene
Den bedste anbefaling jeg kan give er, at man eksperimenterer sig frem og leger med det (dog ikke i blinde, men på et oplyst grundlag – f.eks. denne artikel). Afsæt en hel øvegang til vedligehold og stemning af trommerne, især hvis dette aldrig er gjort før eller hvis det er første gang stemning & vedligehold af trommerne tages alvorligt.
Stemning af bundskind. Det er som regel det skind jeg arbejder først med, da lyden af dette ikke er afhængigt af hvem der spiller på det. Inden jeg går i gang, tager jeg bundsnaren af og sætter trommen på trommekassen med bunden op. Nu slår jeg let (meget let) på trommen for at høre pitchen. Når flere trommer stemmes (f.eks. op til en koncert eller konkurrence), er det almindelig praksis at stemme bundskindene til den tromme med den højeste pitch (samt at give denne tromme et lille nyk mere, inden vi sætter i gang). Dog, hvis der er en tromme med et nyere bundskind, så gælder det om at have tålmodighed, og give tid til at skindet kan sætte sig over en længere tidsperiode. Anbefaling; lad være med at slå hårdt på bundskindet. Slå let og lyt efter resonansen & pitchen på skindet.
Stemning af topskind. Efter at have stemt bundskindene, er turen kommet til topskindene. Her vendes trommen så den står med toppen opad og topsnaren skrues ned, så trommen står uden snare lyd. Igen går man efter den højeste pitch – så, slå på trommerne (ned ad linjen), og sæt dem evt. i rækkefølge efter højeste til laveste pitch (dette er også en sjov leg i øvrigt). Sortér trommen med den laveste pitch fra, og arbejd med den over de næste uger, så den også bliver god at have som reserve.
Skift af skind. Min erfaring er, at hver gang man skifter skind, så er det en god idé at efterskrue gevindene med en gevind-udskærer (tror jeg det hedder på dansk?) og herefter give gevind og skruer lidt skruefedt. Så bliver det nemlig lettere næste gang der skal skiftes skind, samt generelt når der skal stemmes trommer. I øvrigt er min tænkning og erfaring; why fix it, if it ain’t broken? Oversat; hvorfor skifte skind, hvis der ikke er noget i vejen? Jeg har spillet i top bands, hvor jeg har spillet på samme skind i 3 sæsoner helt uden problemer, på en tromme der lød fantastisk.
Indstilling af snares
Så er det blevet tid til at stemme og indstille snares, så man får den dejlige sprøde lyd, som vi så godt kan li’, til at komplimentere den ultra korte og meget højfrekvente trommelyd.
Der er et par ting som man kan gøre, for at undgå at få en kedelig, tam og dybt lydende tromme – det kommer jeg ind på nedenfor. Bemærk i øvrigt, at trommen skal stemmes til sine omgivelser; alt efter om man står i f.eks. udendørs i en park, indendørs, i en kirke, i et studie eller i et lille rum.
Indstilling af bundsnare. Dette er noget som mange trommeslagere og trommekorps nærmest ignorerer, desværre. Undervurdér aldrig styrken i en korrekt indstillet bundsnare – det’ dér magien hentes, hvis man spørger mig. Her findes det meste af den dejlig sprøde lyd vi leder efter. Inden du går i gang, så vær sikker på at snare ikke er for langt væk eller for tæt på skindet – leg med det indtil den sidder lige hvor den skal. Dernæst løsnes bundsnaren fuldstændigt og strammes graduerligt mens en anden trommeslager (den som skal spille på den tromme) slår på trommen (på toppen, og mens denne trommeslager har trommen på). Dette gøres så niveauet af raslen/sprødhed justeres efter personlig præference og ift. den enkelte trommeslagers stikker, måde at slå på trommen på samt den pågældende trommes hældning. Hvis man spiller udendørs kan man ofte tillade mere raslen/sprødhed, da den åbne luft og græsset suger en del. Personligt kan jeg godt lide ret meget snarelyd. Sørg for at have en tredje trommeslager fra gruppen til stå bagved og lytte, så indstillingen af bundsnaren hverken bliver for løs eller for stram.
Inspicér løbende kvaliteten af bundsnaren for at være sikker på, at den fungerer korrekt. Klip evt. en defekt streng af i nødstilfælde, og vent med at skifte den, til der er tid til det.
Indstilling af topsnare. Dette er nok den mest følsomme del af lyden der kommer fra trommen. En kort kommentar inden vi går videre; jeg har aldrig hørt nogen konkurrere med en for løs top-snare, men jeg har ofte hørt trommeslagere konkurrere med en flad, choked og nærmest død trommelyd.
Når topsnaren stemmes i en trommegruppe, så anbefaler jeg, at trommeslageren, hvis tromme man stemmer, slår på trommen, mens en anden drejer nøglen og en tredje står bagved og lytter. Denne metode hjælper til at man opnår den lyd man gerne vil have udenfor cirklen. For nogle trommeslagere kan den nye raslende/sprøde lyd være ganske svær at vænne sig til, hvis man altid har været vant til en tam og død lyd. For at komme denne tilvænning i møde anbefaler jeg, at man leger lidt med stemning af snares i god tid inden man skal ude og spille i offentligheden.
Indstillingen af snares er også, ret meget, et spørgsmål om personlig smag og behag, og derfor er det vigtig at hver trommeslager har deres egen personlige tromme i trommegruppen, som er indstillet efter deres personlige præference (herunder hældningen på trommen, som også har en indflydelse på hvilken lyd man producerer).
Afsluttende bemærkninger
Som jeg nævnte øverst, er det vigtigt at være opmærksom på alle de andre faktorer der har indflydelse på lyden af trommen; grebet om trommestikkerne (løs eller fast), om stikkerne resonerer, den type stikker der bruges, og ultimativt stik-kontrol & teknik, samt om trommegruppen spiller unisont. Herunder er det super vigtigt at alle trommeslagere spiller som LD’en – som en slags synkronsvømmere.
Sidst, men ikke mindst, når man stemmer trommer, er der ikke ét korrekt endeligt resultat. Så, sørg for at blive inspireret; lyt til forskellige drum corps (live og på optagelser) – det vil være med til at udvikle din egen smag for trommelyd.
Be the first to comment